PONY PONY – VÆR NUTTET ELLER DØ!
Første bog i en ny gakket tegneserie om de tre forsmåede ponyer Zorro, Sally og Cleo og deres indædte kamp for kærlighed, frihed og anerkendelse (afhængig af, hvem af dem du spørger).
Første bog i en ny gakket tegneserie om de tre forsmåede ponyer Zorro, Sally og Cleo og deres indædte kamp for kærlighed, frihed og anerkendelse (afhængig af, hvem af dem du spørger).
— Trine May, Mayeriet
“Pernille og jeg har længe ville lave en tegneserie sammen, og selvom vi har haft mange ideer oppe at vende gennem årene, er det altid ponyerne, der er vendt tilbage til os. Et dyr, som en af os vidste alt om, og den anden ikke vidste en dyt om.” — Thomas Hjorthaab
På Bukkerupgård står den årlige forårsopvisning for døren. Men Zorro er (IGEN) blevet droppet af sin ridepige til fordel for en større hest og er hjerteknust. Cleo og Sally beslutter at give Zorro en makeover, som skal gøre ham så nuttet, at Emma kommer tilbage. På den måde vil verden ikke kun indse, at man ikke dropper en pony, den vil også forstå, hvilken god og selvopofrende ven Cleo i virkeligheden er, og give hende prisen som ÅRETS HEST. Det er totalt win-win – hvis altså bare alt går efter planen …
Pony Pony er udviklet i tæt samarbejde mellem Thomas Hjorthaab og Pernille Bønløkke Toustrup. Serien er allerede solgt til udlandet inden udgivelsen. Næste bog Væddemålet med hingsten udkommer vinter 2027.
“TEGNESERIE I VERDENSKLASSE!
Hestebogsgenren har nået nye højder! Lad Pony Pony galopere direkte ind i din danskundervisning.”
– Trine May, Mayeriet
“Meget vellykket tegneserie, der appellerer til både dyreelskere, tegneserieelskere og alle andre, der holder af skæve karakterer. De tre ponyer er vidunderlige, sjove og faktisk også lidt rørende -ligesom historien selv … Illustrationerne er skønne, og teksten rammer plet, og tilsammen går det lige i hjertet.”
– Lektør, DBC
“Til barnet der elsker skøre tegneserier, skæve karakterer og bøger, der får én til at grine højt – også selvom man aldrig har rørt en pony.”
– Julie Ottosen
“Det er sjovt, allerede inden man går i gang med at læse … Tegneserien anbefales til fælleslæsning i 4-7. klasse, hvor et fokus på samspil mellem tekst og billede samt en undersøgelse af humoren vil være oplagt.”
– Monica Trabolt, Bogbotten
“Tre skønne ponyer, en vanvittig plan og noget af det sjoveste, jeg har læst længe!
Jeg er simpelthen vild med denne bog! Humoren rammer plet fra første side, og jeg tog mig selv i at sidde og grine højt flere gange undervejs. Ponyernes tanker, planer og katastrofale beslutninger er fuldstændig geniale, og karaktererne er så skæve og charmerende, at man straks holder af dem … ⭐️ Et sikkert hit til især 3.-5. klasse og et must på skolebiblioteket. Jeg glæder mig allerede helt urimeligt meget til næste bind. ⭐️
– Cathrine, Skolelærerlife
“Børn og barnlige sjæle, der leder efter en underholdende bog til ferielæsningen, kan indstille eftersøgningen … Historien er sjovt tænkt og udstråler stor kærlighed til heste i alle størrelser. Dog uden at bogen er særligt henvendt til hesteelskere. Den er afgjort for alle. Og tegningerne er vidunderligt skæve og fyldt med finurlige detaljer, som grønne snotbobler og dramatiske ansigtsudtryk.”
– Trine Wøldiche, Kulturmor
Hestebøger er måske ikke de mest anvendte i danskundervisningen. Det kan Pony Pony lave om på! Det er crazy. Det er gakket. Og det er virkelig sjovt! Her er det hestene, der fortæller – ikke pigerne (som det vist plejer at være i hestebøger).
Undervejs er der referencer til både Romeo & Julie, Temu, TikTok og podcasten 112 for knuste hjerter. Verbalsproget (som Pernille Bønløkke Toustrup står bag) er energisk, troværdigt, ungdommeligt og virkelig grineren! Og tegningerne (+ de mange lydord) er lige så veloplagte og urkomiske, som de andre tegneserier og bøger, Thomas Hjorthaab har skabt. Det hele er herligt pædagogisk ukorrekt og fortjener en plads i skolen. Vil elever på mellemtrinnet elske Pony Pony? YES! Og jeg siger det lige igen: Spørger man børn, hvilke bøger, de helst vil læse, er svaret: Sjove bøger! Og bøger med billeder! Det får de her – uden at det er på bekostning af litterær kvalitet.”
– Trine May, Mayeriet
“Hvis du tror, at det her bare er endnu en hestebog, så kan du godt tro om igen! 😄… En virkelig forfriskende anderledes tegneserie, der kombinerer skøn humor, skæve karakterer og et varmt budskab. En oplagt bog til børn (og voksne) der elsker tegneserier, heste og masser af grin! En fantastisk højtlæsningsbog, som kan læses igen og igen.
⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️ / 5 – Jannice1986
“3 små rideskoleponyer med hver deres ambition. Jeg vil vove pelsen og sige at det her er en hestebog (ponybog), der transcenderer den hesteinteresserede målgruppe. Misforstå mig ikke. Den havde taget kegler som stribe i Wendy, men den er også til børn, der bare elsker sjove bøger.
– Bibliotekat
“Pernille Bønløkke Toustrup og Thomas Hjorthaab har med ”PONY PONY” skabt en anderledes hestebog, som er et fint spark til de sociale mediers skønhedsdyrkelse, og hvad deraf følger af utilstrækkelighedsfølelser.”
– Jens Raahauge, Dansklærerforeningen
“Pony Pony går lige i hjertet på hesteglade piger og tegneserie-elskere 👌🐴
Den får 5/🧲🧲🧲🧲🧲 af Almina ❤️”
– En rejse i børnehøjde
“Det her virker som starten på et skønt univers, vældig underholdende, med lige dele heste-lingo og super skøn humor.”
– Skolebibliotekaren Lene
“Underholdende tegneserie om de voldsomme dramaer der kan opstå på rideskolen, når de unge ryttere skifter fra små heste til større heste.”
– ️️️️ Birthe Strandby, Bogvægten
“Bogen er en munter fortælling om jalousi og ønsket om at blive valgt, venskab og sammenhold, konkurrence og misundelse, og det at acceptere sig selv — selvom man ikke er den største eller mest imponerende.
Stilen er meget tegneseriepræget med masser af slapstick-humor, skæve replikker og farverige illustrationer, og den henvender sig især til børn, der kan lide sjove historier om dyr og heste — også selvom de ikke normalt læser hestebøger.! ⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️ / 5
– Louise Frevert, Kulturinformation
“Med Pony Pony er det vigtigt, at ponyerne har noget komisk i deres karaktertræk. Nogle brister, der konstant spænder ben for dem .“ Pernille Bønløkke Toustrup og Thomas Hjorthaab fortæller om deres nye gakkede tegneserieunivers.