Rebecca Bach-Lauritsen & Charlotte Pardi

Kitte Kitte

Kitte Kitte kan ikke gø som hunden, pippe som fuglen eller klatre i træer som det lille egern. Kitte Kitte er ikke nogen, ikke noget … eller hvad ved vi egentlig om det? En varm og filosofisk billedfortælling.

"Hvis der er retfærdighed til, sidder vi her med en nyfødt klassiker."

— Jens Raahauge, Dansklærerforeningen

“Men Kitte Kitte er ikke nogen hund og ikke nogen hare. Ikke en af de syngende fugle. Ikke noget egern, og ikke en gylpende ugle. Ikke nogen flagermus. Kitte Kitte er ikke noget. Kitte Kitte er ikke nogen. Hvad er Kitte Kitte så?” – Citat fra bogen

Makkerparret Rebecca Bach-Lauritsen og Charlotte Pardis femte fælles bog er en historie om identitet. Om at finde ud af, hvem man egentlig er, og hvor man passer ind. Om at møde verden med åbenhed og samtidig kunne sortere andres mening fra, fordi man nogle gange skal møde rigtigt mange på sin vej, før man finder sig selv.

Med sin sproglige og visuelle virtuositet og direkte appel går Kitte Kitte direkte ihjertet og sender en kærlig hilsen tilbage til sin børnelitterære forfader Mis med deblå øjne.


  • Mød forfatterne: Rebecca Bach-Lauritsen
  • Illustratorer: Charlotte Pardi
  • Grafisk tilrettelæggelse: Lundén Grafisk Design
  • Udgivelsesår: 1. udgave 2026
  • Aldersgruppe: 3-6 år, 6-9 år
  • ISBN: 9788785486035
  • Sider: 64
  • Vejl. udsalgspris: 249,-kr
  • Format(er): Indbundet
  • Udgivelsesdato: 19.02.2026
Anbefalinger

“Hvis der er retfærdighed til, sidder vi her med en nyfødt klassiker.”

Jens Raahauge, Dansklærerforeningen

 

“Vi har læst den før, men det her er sådan en bog man ikke kan få nok af”.

Villy, 7 år

 

“Velfungerende billedbog om identitet og om at forstå, hvem man er … De enkelte, men udtryksfulde illustrationer understøtter handlingen og spiller fint sammen med tekstens underliggende humor.”  

Lektør, DBC

 

Kitte Kitte er oplagt til indskolingen – måske endda tør man sige det, i stedet for Mis med de blå øjne? Den behandler forskellighed, men Kitte Kitte behøver ikke bevise noget for den anden kat. De er simpelthen forbundne i deres katte-hed. Samtidig får de lov at beholde den ved at Kitte Kitte drager videre. De er forbundne, men individer med hver deres liv.”

Bibliotekat

 

INDSKOLINGSLÆRER!
Her er næste skoleårs MUST af en bog i din undervisning: Kitte Kitte af Rebecca Bach-Lauritsen og med skønne billeder af Charlotte Pardi.

Bogen er allerede udråbt til at være en værdig arvtager efter Egon Mathiesens klassiker Mis med de blå øjne, og de to bøger har da også mange fællestræk.

Trine May,  Mayeriet

 

“Illustrationerne af Charlotte Pardi – need I say more? At se en kat fløjte, hoppe som en hare eller kravle op i et træ som et egern, er ret morsomt. Og så er der sproget. Sproget er let, det er legende og med kant. Jeg læser historien med Thomas Windings stemme i mine tanker.

  Bogens størrelse gør det næsten til en håndbog, man har med i tasken, for at minde sig selv om at være nysgerrig og finde sin vej frem i verden. Bogens gule forside og grafik kalder på dig, ligesom noget kalder på Kitte Kitte. Et frisk pust og en virkelig sjov bog.”

Børnereolen

 

»Kitte Kitte er en fremragende hybrid mellem en billedbog og en læs selv-bog for de 3- til 9-årige. En bog, der handler om identitet og om følelsen af forbundethed – og som må være den moderne udgave af Mis med de blå øjne … Jeg er sikker på, at bogen vil blive en yndlingsbog af få læst højt for mange børn. Men netop fordi der bliver ved at være samtalestof i bogen, vil den også være oplagt som en af de første bøger, der læses fælles i en klasse. ⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️ 

– Pædagogen.dk

 

“En fin og unik billedbog med flere lag, som inviterer til undren, samtale og kreativitet, både i indskolingen og derhjemme.” ⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️/5

Jannice1986

 

Kitte Kitte er en billedbog til de mindste, – men oplæseren kan også få noget at tænke over. Kitte Kitte er en kat, måske. Hvem er man egentlig? Og hvordan finder man ud af, hvad og hvem man er, når man er Kitte Kitte? … Rebecca Bach-Lauritsen har skrevet teksten, den er lige præcis så skarp og poetisk som illustrationerne er. Når Kitte Kitte hænger som en flagermus i toppen af et træ, så får man katteøjne som forskel til flagermusene. Pardi kan vise alle følelser hos Kitte Kitte blot ved at få øjnene vendt den rette vej … Det er en bog, der har humor, men den giver også anledning til at tale om, hvorfor og hvordan man er den, man er. Kitte Kitte er knitrende knurhår. Det ved den nu.

Bodil Christensen, Bogbotten

 

“En dejlig børnebog med budskab og som giver anledning til at tale om efterfølgende.”

En rejse i børnehøjde

Q&A: Kitte Kitte

Kitte Kitte tager ud og møder verden, men hvor og hvordan mødte forfatter Rebecca Bach-Lauritsen og illustrator Charlotte Pardi egentlig Kitte Kitte? Her er historien om historien.

Hvem er Kitte Kitte?
Hvad er det for en historie, I gerne vil fortælle?
Kitte Kitte er jeres femte fælles bog. Hvordan er jeres samarbejde?
Hvilke tanker har I gjort jer om bogens udtryk?
Hvad er egentlig jeres forhold til katte?
Rebecca Bach-Lauritsen

Forfatter

Prisbelønnet forfatter med titler som Ellens Ark, Veronika lyder som harmonika og Det meget, meget, MEGET farlige monster. Sidstnævnte er ligesom Mormor & Mormor, Mor! Et brøl, en sang, et suk og Fri Frø blevet til i samarbejde med Charlotte Pardi. Tidligere vært på Ramasjang og underviser på Manuskriptskolen for børnefiktion. Senest aktuel med Kitte Kitte og Når jeg bliver lille igen.

Charlotte Pardi

Illustrator

En af landets mest elskede og anerkendte illustratorer med et hav af titler og priser bag sig, blandt andet en plads på Kulturministeriets Illustratorprisudvalgs æresliste. Sammen med Rebecca Bach-Lauritsen har hun udover Kitte Kitte lavet Mormor & Mormor, Fri Frø, Det meget, meget, MEGET farlige monster og Mor! Et brøl, en sang, et suk.