ANTON & MOLLY LAVER FØDSELSDAG
Anton og Molly er tilbage, men ikke som de plejer. Med Anton & Molly laver fødselsdag får de to elskede figurer nu deres første billedbog – i farve.
Anton og Molly er tilbage, men ikke som de plejer. Med Anton & Molly laver fødselsdag får de to elskede figurer nu deres første billedbog – i farve.
— Lektør, DBC
“Der er noget enormt uskyldigt og rent over den måde, Anton & Molly oplever verden på, og jeg bliver aldrig træt af at placere dem i nye problemer, fordi jeg også selv har lyst til at se, hvordan de vil klare dem. Også i den her historie, der er født af den enkle, men skræmmende tanke: Tænk, hvis Mor har glemt min fødselsdag.” – Lars Daneskov
Anton har sådan glædet sig til både gaver, sang og flødeskum. Desværre har Mor fuldstændig glemt hans fødselsdag. Derfor bliver Anton og Molly nødt til selv at lave én. Det kræver bare en glemt hund, nogle buspassagerer, en mand med en harmonika og især en lagkage med rigtig mange bogstaver.
Historierne om Anton og Molly har længe været elsket højtlæsning og fast indslag til madpakkerne i landets skoler. Den første af bøgerne, Tro, håb og gorgonzola, modtog BMF-prisen som årets børnebog i 2013 og har siden været opsat på teater flere gange.
Anton & Molly laver fødselsdag er den syvende bog i Anton & Molly-serien – men den første billedbog.
“Alle fans af serien vil være begejstrede for denne historie, og billedbogsformatet passer virkeligt godt til fortællingen.”
– Lektør, DBC
“Anton og Molly er jo kendte karakterer i forvejen fra Tro, håb og Gorgonzola og det er rigtig hyggeligt, at man nu kan læse om Anton og Molly i billedbogsformat … Anbefales til godnatlæsning eller oplæsning i ens klasse, hvis det er læsning på egen hånd; fra 9 år og op.”
– Børnereolen
“Skøn bog til oplæsning i indskolingen. Der er mange spørgsmål, du kan stille eleverne undervejs. Perfekt til en dag, hvor der er en i klassen, der har fødselsdag.”
– Mette Ellingsgaard, My_Classroom_dk
“Det er en skøn serie, velegnet til højtlæsning og det giver rigtig god mening, at man nu også kan læse om de to børn i en billedbogsudgave.”
– Skolebibliotekaren Lene
“Lars Daneskov har igen skrevet alletiders og ikke mindst underholdende bog, som får “ahr neejii” frem hos børnene … det gjorde bogen ihvertfald her. Tak for en dejlig og god historie, om fødselsdag sådan lidt på hovedet.”
– Mor og Villum læser
“Lars Daneskov og Pernille Lykkegaard har begået en munter fødselsdagsbog, hvor Molly hjælper Anton med at forberede hans fødselsdag ved at skaffe flag, lagkage, gæster og gave, fordi hans mor ikke står op, før fødselsdagsbarnet får sko på. Men hun har selvfølgelig ikke glemt dagen, og alt ender ovenud lykkeligt.”
– Jens Raahauge, Dansklærerforeningen
Hov. Her lugter lidt af ost. Det betyder, at Anton og Molly er tilbage. Denne gang som billedbog, hvilket er første gang. Til gengæld er skaberne de samme, og forfatteren Lars Daneskov og illustrator Pernille Lykkegård svarer tilmed gerne på spørgsmål …